Jeg ved ærligt ikke hvorfor jeg skriver det her eller om jeg får det bedre af at gøre det, men jeg synes det er det værd. Jeg hader dig, som person. Du er så tør men alligevel kan jeg ikke give slip på dig. Der er intet ved dig som holder mig tilbage eller afholder mig fra at gå og det ødelægger mig indefra, at jeg ikke føler jeg hører til. Jeg vil så gerne give slip men jeg kan ikke. Derudover føler jeg at jeg har gjort mig selv flov ved at være så tilgængelig hele tiden og jeg prøver at ændre det men det er bare sådan jeg er som person